Gode rammer for vigtige samtaler

Værterne for fællesmødet Elisabeth Thorén og Tina Ibertsson fra Skånes Universitetssykehus sikrede gode rammer og faciliterede fællesmødet. Der var både gruppearbejder i de forskellige delprojekter og status på delaktiviteterne.

Projektdeltagerne lægger løbende en masse kræfter i projektet for at skabe ny viden og forbedre behandlinger for borgere, der døjer med svimmelhed og høretab.  Her spiller projektmøderne  en afgørende rolle for at skabe fremdrift i projekterne. Dagen blev derfor udnyttet til både at orientere på tværs og til drøftelser og problemløsning i arbejdsgrupperne.

Ekstern evaluering

Nøgleordene var fokus på samarbejde, læring, forankring og projektledelse, da de eksterne konsulenter fra Mobilize i slutningen af dagen faciliterede en workshop, som de havde udarbejdet på baggrund af en survey og en række interviews med projektpartnerne.

De fik indsamlet nye input og projektdeltagerne fik konkrete værktøjer til at arbejde med problemstillinger, der falder inden for de ovenstående nøgleord. Alle fik opgaver, som var konkrete nok til at gå i gang med dagen efter.

De indsamlede input som resultat af workshoppen kommer styregruppen til at arbejde videre med. Derudover vil projektpartnerne involveres i endnu en runde med ekstern evaluering senere i projektet.